Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag

onsdag den 6. november 2013

Morgenhygge


Hvis der er noget jeg sætter pris på, så er det god tid om morgenen. For det har jeg sjældent lige for tiden. Er kommet ind i sådan en dårlig rytme, med at slå mit væggeur fra, uden at stå op og dermed falder jeg i søvn igen og kommer alt for sent op for at nå i skole. Men i dag skulle det være anderledes; der er fridag for dem som har lavet alle afleveringer, så jeg har rigtig god tid her til morgen. Intet bedre end hjemmebagte boller, A38 med müsli og et kold glas mælk at vågne op på, inden de nye afleveringer skal skrives. God dag til jer derude. 

søndag den 20. oktober 2013

Rugbrødscrunch


Det får du
Omkring 300 gram lækker crunch/müsli til morgenmaden. Den kan bruges over skyr, A38, yogurt, havregryn, grød eller hvad du lyster. Du kan evt. tilsætte andre nødder eller rosiner.

Det skal du bruge
  • 5 skiver rugbrød
  • 100 gram mandler
  • 100 gram havregryn
  • 7 spsk rørsukker
  • 2 spsk kakao pulver 
Sådan gør du
Riv rugbrødet i mindre stykker og kom det i en blender. Hak mandlerne og rør dem sammen med rugbrødet i en skål sammen med de øvrige ingredienser  - brug ikke blenderen. Spred müslien ud på to bageplader og bag det ved 200 grader i omkring 8 minutter. Rør evt. rundt i crunchen halvvejs under bagningen. Hold øje med det, det skal kun blive sprødt, ikke mørkt. Lad crunchen køle ned, og opbevar den i en lufttæt beholder.



torsdag den 25. april 2013

Nutella ❤


Fik her til mine forældres den opgave at lave hjemmelavet nutella, og da jeg jo er en sand chokolade-elsker påtog jeg mig den opgave med glæde! Det er faktisk rigtig nemt at lave, og det smager himmelsk. Er faktisk villig til at sige den smager bedre en den orginale købe nutella! Den er et forsøg hver, og når man selv laver den, kan man jo selv bestemme hvor meget knas der skal være, og hvor mørk chokoladen skal være. Super smart ;-)

Det skal du bruge
  • 200 gram Hasselnødder
  • 150 gram Chokoade (jeg brugte Toms Guldbarre 57%) 
  • 2½ dl Piskefløde
  • 50 gram Smør 
  • 1 tsk Sukker 
Sådan gør du
Kom hasselnødderne på en bageplade, og rist dem i ovnen ved 200 grader i 5-10 minutter, til de er gyldne og skallen revner. Fjern den bitre skal fra nødderne, ved at rulle dem i et viskestykke. Det kan være svært at få alle skallerne af, og det betyder heller ikke så meget. Hak chokoladen i stykker og kom det i en skål. Varm piskefløden op i en gryde, og hæld det over chokoladen, rør til chokoladen er smletet og kom derefter smørret derned. Blend nødderne i en blender, til de er fint- eller grovhakkede, alt efter hvad du foretrækker. Jeg finthakker altid mine. Kom nødderne sammen med de øvrige ingredienser og rør sammen med sukker, og evt. lidt salt. Smag gerne til.
Hæld nutellaen på glas og lad den stå i køleskabet.

Tip
Tag nutellaen ud fra køleskabet i god tid inden den skal bruges, den kan godt være lidt hård. Da der er fløde i nutellaen holder den sig ikke så længe, en uges tid eller lidt mere i køleskabet.

onsdag den 24. april 2013

Sølvbryllup


Vi fik fejret et super hyggeligt sølvbryllup for mine forældre i søndags. Lidt tradionelt, men sådan ville de gerne have det. Gæsterne var inviteret hjem til os til brunch kl. 10, og inden de kom ind samlede jeg og mine brødre dem udenfor vores hus, og da alle var ankommet sang vi "morgensang" for dem. Det var en lang, men super hyggelig dag med venner og familie.

fredag den 19. april 2013

Lemon Curd



Det skal du bruge

  • 3 citroner (saft og skal)
  • 3 æg
  • 150 gram sukker
  • 60 gram smør i tern
Sådan gør du
Riv skallen af alle citroner med et fint rivejern og kom den i en skål. Pres alt saft ud af citronerne og kom det i en gryde sammen med æggene og sukkeret. Varm massen op under omrøring, den må ikke koge op, men skal blive som en creme. Hvis cremen begynder at få en hvid overflade, har den fået for meget. Hvis dette sker, kan du si massen sådan at det hvide ikke kommer med. Tag cremen af varmen, tilsæt skallerne og smør i små tern. Rør rundt indtil smørret er smeltet. Opbevar det i et glas i køleskabet.

Tip
Lemon curd er en engelsk klassiker. Den kan bruges som pålæg, til kager/desserter eller som tilbehør. Den er super frisk og smager super dejligt. Lemon curd'en kan holde sig længe i køleskabet (1-2 uger), og endnu længere hvis du fryser den.