tirsdag den 27. januar 2015

Hindbærmuffins med hvid chokolade



De her muffins er meget standard-agtige, og man kunne komme hvad som helst i dem, men kombinationen af hindbær og hvid chokolade er bare en god sammensætning. Jeg har i flere omgange serveret dem sammen med brunch, men også til eftermiddagskaffen eller som dessert. 

Til omkring 12 stk.
Ingredienser
  • 170 gram Rørsukker
  • 1 Æg
  • 1 Vaniljestang
  • 2 dl Mælk
  • 90 gram Smør, smeltet
  • 260 gram Mel
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1 knsp Salt
  • 100 gram Hvid chokolade, grofthakket 
  • 125 gram Hindbær 
Fremgangsmåde
Pisk sukker, æg, korn fra vaniljestangen, mælk og det smeltede smør godt sammen. Sigt de tørre ingredienser og rør dem godt sammen. Vend "den våde" masse i og rør rundt. Hak den hvide chokolade groft og skyl de friske hindbær godt. Kom først chokoladen i dejen og til sidst bærene, rør forsigtigt rundt, så de ikke bliver most for meget. 

Fyld muffinformene 3/4 del op og bag dem i midten af ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Tip
Opbevar muffinsene i en lufttæt beholder eller ilttæt pose i køleskabet for at bevare den svampede konsistens. De kan også med fryses ned, hvis de skal bruges til et senere arrangement.

I stedet for friske hindbær kan der også anvendes frosne, bare sørg for at bærene er tøet helt op inden de bliver tilsat i dejen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar