mandag den 23. marts 2015

Quinoa salat med avocado

Hvis der er noget jeg har lært under mit ophold i England, så er det at spise frugt og grønt! Aldrig i mit liv havde jeg troet jeg skulle lige bikse min egen salat sammen, og så endda en rigtig god en af slagsen med quinoa, vist også på tide at jeg får lidt flere sunde opskrifter ind i mit lille kammer her på nettet.

Ingredienser
  • 2 dl kogte quinoa
  • En håndfuld mandler (ca. 60 g) 
  • 1½ avocadoer
  • 15-20 cherrytomater 
  • 1 hjertesalat 
  • En håndfuld bredbladet persille 
  • ½ lime
  • 1 tsk honning
  • 2 spsk olivenolie 
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
Kog qunioa efter anvisningen på pakken, de skal have omkring 15-20 minutter. Lad dem køle af. Rist mandlerne på en pande sammen med lidt olivenolie og godt med salt, de skal have 4-5 minutter ved mellem høj varme indtil de er sprøde, hak dem groft derefter.

Flæk avocadoerne, kassér stenene og skær kødet i tern. Skyl og halver cherry tomaterne og bland dem sammen med quinoa frø og avocadoternene. Lav en dressing af saften fra en halv lime, honning, olivenolie, salt og peber og bland det sammen med salaten. Grovhak persillebladene og bland det hele godt sammen med halvdelen af de ristede mandler. 

Skyl hjertesalaten godt og kom den i bunden af et fad. Kom quinoa salaten ovenpå og slut af med de resterende mandler. Enjoy.



fredag den 20. marts 2015

Chokolademousse med pistacieknas


Hvis man er chokoladeelsker, vil denne mousse falde i god jord. Det tager god tid at lave en mousse, så lad være med at kast dig ud i dette projekt hvis du har travlt. Jeg serverede min chokolade mousse portionsanrettet (i lidt for store glas), men man kan sagtens også lave denne i en stor skål og severe den derfra. Men hvis man gør som jeg, vil jeg dog anbefale at man servere i lidt mindre glas, fordi chokolademoussen "fylder" rigtig meget og man får hurtigt nok. :-) God fornøjelse og tag dig god tid for at få det bedste resultat! 


Tid: 1 time + køleskabstid 
8 personer

Ingredienser
Pistacie-appelsinkrokant (knas)
  • 130 g sukker
  • 75 g usaltede pistaciekerner
  • ½ appelsin, skal 
Chokolademousse
  • 125 g god chokolade (65% +) 
  • 1¼ dl æggehvider 
  • 1 spsk sukker 
  • 1 dl stuetemperede æggeblommer
  • 75 g sukker
  • ½ appelsin, saft 
Pynt 
  • Friske hindbær og finthakket krokant 
Fremgangsmåde
Pistacie-appelsinkrokant (knas)
Smelt sukkeret til gylden karamel på en pande. Kom pistaciekernerne og appelsinskallen i og lad det riste med i et par minutter. Hæld derefter hurtigt karamellen ud på et stykke bagepapir. Lad den afkøle helt inden du hakker den groft ud. Fordel krokanten i bunden af 5 eller 6 glas, lad lidt blive til overs til pynt. 

Chokolademousse 
Hak chokoladen groft og smelt den forsigtigt i en skål over vandbad. Pisk, med en håndmikser, de stuetemperede æggehvider og 1 spsk sukker til en luftig og sej marengs. Pisk i en anden skål æggeblommer og 75 gram sukker til en tyk æggesnaps. Bland 'æggesnapsen' sammen med den smeltede chokolade og pisk godt. Tilføj hurtigt appelsinsaften og pisk godt igen. Tilføj en tredjedel af de piskede hvider, og pisk igen. Vend nu chokoladedelen op i de resterende piske æggehvider og vend det hele forsigtigt sammen. 
Fordel chokolademoussen oven på krokanten i glassene og stil dem i køleskabet et par timer, indtil de skal serveres. Drys med finthakket krokant og friske hindbær på toppen.



Kilde: Blomsterbergs Søde Sager 

torsdag den 19. marts 2015

Den hemmelige Gulderodskage


Intet er bedre end en god svampet gulerodskage, og så oven i købet en hemmelig en af slagsen ;-) Jeg fandt denne super lækre opskrift på Annes blog og jeg må sige hun har ret i at denne gulerodskage "er den mest svampede, syndigt saftige og skønt krydrede kage af sin art" - så prøv den, for den er "lækkerhed på lækkerhed på lækkerhed." Mums! 

Ingredienser
Kage
  • 3 æg 
  • 1 ½  dl olie 
  • 450 g brun farin
  • 210 g hvedemel 
  • 300 g gulerødder, revet 
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk stødt nellike
  •  ½ tsk salt 
  • 100 g valnødder, hakkede (kan undlades)
Flødeostecreme 
  • 200 g flødeost, neutral 
  • 60 g flormelis
  •  ½ stang vanillie, korn af 
  • 3 tsk citronskal, fintreven 
  • 3 tsk citronsaft 
  • Valnødder, hakkede, til pynt 
Fremgangsmåde
Kage
Forvarm ovnen til 180 graders varmluft. Pisk æg, olie og brun farin sammen. Tilsæt øvrige ingredienser og rør godt sammen. Hæld dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Bag kagen i omkring 45 minutter. Lad kagen køle af.

Creme 
Pisk eller rør det hele sammen til en ensartet masse og fordel på den afkølede kage, pynt evt. med finthakkede valnødder og revet citronskal.



Kilde: Anne au Chocolat

fredag den 13. marts 2015

Sofies dadelkugler


Ingredienser
  • 2 håndfulde mandler (60 gram) 
  • 20 dadler uden sten 
  • 1 spsk kokosolie
  • 4 spsk kakaopulver
  • 2 spsk havregryn 
  • 1 spsk kokos + ekstra til at rulle i 
Fremgangsmåde
Blend mandlerne i en blender, tilsæt derefter øvrige ingredienser. Tril derefter massen til små kugler og rul dem evt. i kokos, finthakkede mandler eller lignende. Opbevar dem i køleskabet og server dem helst kolde. Mums! Bedre alternativ til fredagsslikken finder man vist ikke!




Kilde: Sofies blog

onsdag den 11. marts 2015

Nøddekage med pistacie og mørk chokolade

 Ingredienser
  • 40 g mandler / mandelmel
  • 40 g pistacienødder 
  • 100 g rørsukker
  • 2 tsk bagepulver 
  • 1 vaniljestænger
  • 2 æg
  • 3/4 dl lys olivenolie
  • 80 g mørk chokolade
  • Chokoladespåner og pistacienødder til pynt 
Fremgangsmåde
Blend mandler og pistacienødder til groft 'mel'. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv. 

Bland nødder, rørsukker, bagepulver, og vaniljekorn sammen. Pisk æggene i - et ad gangen. Tilsæt olivenolie og pisk til en ensartet dej. Hak chokoladen groft og vend den i dejen.

Forvarm ovnen til 200 grader. For en springform (18 cm) med bagepapir. Hæld dejen i formen og dæk med stanniol, bag kagen i midten af ovnen i cirka 20 minutter. Fjern stanniolen og bag yderligere i 10 minutter. Hold øje med kagen, så overfladen ikke bliver for mørk. 

Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen. 

Pynt med chokoladespåner og nødder.




tirsdag den 10. marts 2015

V: Selleri nudler med hjemmelavet pesto


Det her er til tider en af de bedste vegetarretter jeg nogensinde har smagt, og lavet. Nu er det jo ikke fordi jeg er den helt store vegetar, tværtimod. Men den her ret er fantastisk - også selvom det er HELT uden kød! Den vil overraske mange, og er en perfekt hurtig hverdagsret.

Tid: 35 minutter
Personer: 3-4 
Ingredienser

  • 100 gram valnøddekerner
  • 250 gram champignon
  • En håndfuld frisk persille plus ekstra til pynt 
  • 1 tsk frisk timian 
  • 1 hvidløg fed
  • 1 citron, skal og saft
  • Salt og peber
  • 4-6 spsk oliven olie
  • 1 lille eller ½ stor knoldselleri 
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader. Varm to bradepander op imens.

Kom alle ingredienser, undtagen knoldsellerien, i en blender eller food processor. Blend indtil du har en grov pesto, tilføj evt. mere olie eller citronsaft hvis du synes konsistensen er for tør. 

Del knoldsellerien op i to og skræl den. Skær den op i skiver på 1-2 cm, og brug en skrællekniv eller mandolinjern til at lave strimler. Bland derefter strimlerne sammen med halvdelen af den hjemmerørte pesto, tilsæt mere pesto indtil de er godt dækket til (det er nemmest at blande sammen med fingrene). 

Fordel nudlerne på to stykker bagepapir, så de er spredt ud i et tyndt lag. Kom dem på de varme bageplader og bag dem i ovnen i omkring 15 minutter øverst i ovnen. Rør eventuelt rundt i nudlerne når halvdelen af tiden er gået. 

Server i et fad med drys af valnøddekerner og frisk persille på toppen - enjoy! 

Tip: Hvis du insistere på at få kød til denne ret, vil kylling gå sig rigtig godt ;-) 



torsdag den 5. februar 2015

Spicy kålsalat med lime


Kål er altid så kedeligt og svært at bruge synes jeg, de gange jeg har brugt det i et køkken er det for det meste skjult i kødsovsen til lasagnen eller gemt i wokken sammen med andre grøntsager. Men med den her opskrift synes jeg faktisk kål bliver helt spændende at spise som tilbehør. Hvis man ikke er til det sure, altså lime-smag, skal man dog nok holde sig væk fra denne metode. ;) 

Ingredienser
  • 200 g savoy- eller rosenkål 
  • 1 lime, skal og saft
  • Salt
  • Oliven olie
  • 2-3 knsp chili (pulver eller frisk)
  • ½ tsk friskhakket ingefær
  • ½ tsk sukker eller honning 
  • Evt. saft fra ½ mandarin 
  • En håndfuld friske myteblade og/eller koriander, bladene grofthakket 
Fremgangsmåde 
Skyl kålen godt og grundigt igennem inden du hakker den fint. Riv skallen af limen og bland den sammen med kålen og saften fra limefrugten. Drys omkring ½ tsk salt over kålen sammen et par sjatter olivenolie og bland det godt sammen. Hak chillien og ingefæren helt fint og kom det i salaten. Slut af med at smage kålsalaten til med sukker, og evt. saften fra en mandarin. Lad den trække i omkring en halv time og lige inden servering drysses kålsalaten med en håndfuld friske mynteblade og/eller koriander. 

Kilde: Abel & Cole