Viser opslag med etiketten Forret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forret. Vis alle opslag

søndag den 31. marts 2013

Laks med champignon

Når man sådan en søndag aften er alene hjemme, og skal spise nogle rester er det altid sjovt at finde på noget andet kreativt i køkkenet. Jeg valgte hurtigt at stege nogle af mine yndlings madvarer og spiste et stykke brød til. Det smagte fantastisk. 

Ingredienser
  • Olivenolie
  • 70 gram Champignon
  • 1 stk Forårsløg
  • 1/2 tsk Frisk Ingefær
  • 1/2 dl Madlavningsfløde
  • 100 g Laks 
  • Hvidløgspeber og salt 
Fremgangsmåde
Start med at rens og skær champignonene i små stykker. Svits dem derefter i en varm kasserolle sammen med lidt olivenolie. Tilsæt det hakkede forårsløg samt revet eller finthakket ingefær. Tag grøntsagerne af gryden, og steg små laksestykker med krydderier. Kom grøntsagerne ned til laksestykkerne, og tilsæt madlavningsfløden. Lad maden simre et minut. Spis evt. brød til :-) 






torsdag den 28. marts 2013

Lakseroulade


Ingredienser
Rouladebund
  • 400 gram Hakket spinat
  • 4 Æggeblommer
  • 15 gram Margarine
  • Revet muskatnød
  • 4 Æggehvider 

Fyld
  • 200 gram Varmtrøget laks 
  • 150 gram Flødeost naturel
  • 2-3 spsk creme fraiche 
  • Dild

Fremgangsmåde
Rouladebund: Blend eller rør spinaten godt sammen med æggeblommerne. Tilsæt margarine og lidt revet muskatnød. Pisk de fire æggehvider, og vend dem i massen. Hæld/smør massen ud på en bageplade med bagepapir. Bag den ved 190 grader i 10-13 minutter. Lad den derefter afkøle. 

Fyld: Riv laksen i små stykker med fingerne. Bland dem sammen med flødeosten, creme fraiche og dild. Smør massen på den afkølede rouladebund og rul den sammen. Lad rouladen ligge i køleskabet pakket ind i 1-2 timer, før den skæres i stykker og tilberedes. 

Tip
Til anretningen kan du pynte med rejer, citron og tomater.