Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
fredag den 4. januar 2013
Life of Pi
Var d. 30. december sidste år et smut i biografen for at se den ellers roste film 'Life of Pi', noget af en skuffelse fra min side vil jeg indrømme. Jeg har aldrig brudt mig specielt meget om 3D film, da jeg får sådan en hovedpine af at skulle koncentrere mig så meget om at se en film. Derfor så jeg denne i 2D, tror det har stor betydning for filmen om den vises i 2D eller 3D. Jeg har nemlig på fornemmelsen at jeg gik glip af rigtig mange effekter, ved ikke at se den som normal film. Filmen er et stensikkert sats på at få folk ind i biografen, for at se den som 3D. Så hvis du skal ind og se den, vil jeg anbefale den i 3D - da den bliver for 'tam' at se i 2D.
Handlingen er god, men alt for forudsigelig efter min smag. Filmen handler om den utrolige og tragiske historie om den indiske dreng Pi Patel. Han fortæller som voksen, om sin rejse med hans familie fra Indien til Canada, sammen med alle dyrene fra deres zoologiske have. Men under rejsen støder skibet på en gigantisk storm, og skibet synker. Pi er den eneste fra familien (og fra skibet) som overlever, dog sammen med en stor bengalsk tiger, kaldet Richard Parker. De to skal rejse sammen, og tro på at overleve midt på stillehavet i en lille redningsbåd. Det sætter magtforholdet mellem menneske og dyr på prøve. En lang rejse med tro, håb og kampen for at overleve midt på det åbne hav, sammen med en tiger begynder.
Til sidst vil jeg lige nævne, at filmen er en filmatisering af Yann Mantels bestseller om den udsædvanlige rejse fra 2001, som siden er blevet et af årtiets største litterære succeser.
** (to ud af fem stjerner)
Hypnotisøren
Filmen handler om at en politidetektiv, Joona Linna (Tobias Zilliacus), skal opklare mordene på en hel familie, på nær familiens 15-årige søn. Han er den eneste overlevende, men ligger i koma og kan derfor ikke udtale sig om hændelsen. Joona Linna kontakter derfor den skandaleramte læge Erik Maria Bark (Mikael Persbrandt). Han skal via hypnose forsøge at få drengen til at huske hændelsen og fortælle om hvad der skete. Lægen bryder derfor et professionelt løfte om aldrig mere at hypnotisere i offentligt arbejde, da hypnosen kan tillægge hukommelsen urigtige oplysninger. Men på den måde finder de frem til sandheden om familiens skæbne.
'Hypnotisøren' er en rigtig krimi. Jeg synes dog den var lidt for forudsigelig, men en meget spændende krimi. Min veninde var også tæt på at sidde på mit skød, da filmen var slut. Hun synes den var meget nervepirrende, men samtidig en god film.
*** (Tre ud af fem stjerner)
lørdag den 15. december 2012
De urørlige
De urørlige er en fransk storfilm fra 2011, baseret på en sand historie. Filmen er instrueret af makkerparret Eric Toledano og Oliver Nakache. Filmen havde dansk biografprimære d. 22. november i Danmark, og jeg var i torsdags inde og se den med mine forældre. Jeg synes virkelig det er en fantastisk film, derfor tænkte jeg at jeg ville lave en lille anmeldelse af den. De urørlige har allerede den dag i dag opnået den status, af at være den mest sete franske film nogensinde og der er mange som mener at det er den bedste franske film der nogensinde er blevet lavet. Det mener jeg også, men nu har jeg heller ikke set så fantastisk mange franske film - udover Den fabelagtige Amalié fra Montmartre selvfølgelig.
Da min mor spurgte mig om jeg havde lyst til at se filmen, tænkte jeg: hvorfor ikke, jeg elsker jo at gå i biografen, og så dårlig kan den da heller ikke være - selvom den er fransk. Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om franske, italienske eller spanske film - ved ikke hvorfor, synes bare de er dårlige.
Jeg havde ikke læst eller hørt noget om denne Intouchables før, men jeg fik fortalt at den handlede om en milliardær, som efter en paragliding ulykke var blevet lam fra halsen og ned. Han søger en ny personlig assistent til at hjælpe ham med alt og den som får jobbet er en ung, sort, halvkriminel mand.
Jeg blev ret overrasket, da filmen var slut. Den havde virkelig været sjov, og jeg havde grint helt vildt meget - og det havde hele biografsalen. Alle gik derfra med et smil på læben over sådan en smuk solskinshistorie. Filmen viser to vidt forskellige kulturer som krydses, det er fantastisk at se at det er det menneskelige det handler om, det er ikke penge eller materielle goder der skal til for at have et godt venskab. En rigtig feelgood-komedie, som Politiken så pænt har skrevet i deres anmeldelse.
Filmen er uden tvivl en af de bedste film, jeg nogensinde har set.
*****
Abonner på:
Opslag (Atom)


